Arkiv: 06.10

+ Gerbrandskolens toiletter

+ + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.06.10 +

Hos Rekommanderet har vi netop færdiggjort en af de første film, der fortæller om byggeprojekter på en anden måde end de traditionelle referenceblade. Den film, der beskriver renoveringen af Gerbrandskolen, kan du se her.

Filmen er lavet for JJW ARKITEKTER, der har været arkitekt på opgaven. Men også i Københavns Kommune – både hos Københavns Ejendomme, i Børne- og Ungdomsforvaltningen og på Gerbrandskolen – var man meget begejstrede. De har faktisk også fået lov til at lægge filmen på kommunens website (se i højre spalte).

Da vi sad og klippede materialet sammen, var der stof nok til en anden film også – for alle talte om de fantastiske toiletter, som havde afløst de meget uhumske toiletter i skolens gård. Det blev der denne film ud af – god fornøjelse

+ DM for ladcykler

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.06.10 +

YU2F9526
Lagt på Flickr af Anders Hviid

Team REKOMMANDERET var blandt de startende, da der i weekenden blev afholdt DM for ladcykler; det såkaldte Svajerløb. Vores team bestod af folketingsmedlem og cykelentusiast Ida Auken, bjergrytteren Per Colberg Olsen fra klippeøen, mekaniker og fotograf Anders Hviid og holdets sponsor (og ladcyklens ejer) Søren Houen Schmidt.

Vi vandt ikke. Men vi havde det sjovt, og vi gav alt hvad vi havde i os. Og vi kom i TV2/Lorry (i slutningen af indslaget). Og Anders Hviid fik taget en masse fantastiske fotos.

Næste år er vi tilbage – og da har vi lagt penge til side til en hurtig og let Bullitt ladcykel

+ Team REKOMMANDERET

+ + + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.06.10 +

YU2F9658
Lagt på Flickr af Anders Hviid

Her har Anders Hviid fanget resten af teamet efter vores indledende heat; Ida Auken, Per Colberg og Søren Houen Schmidt. Svajerløbet, København, juni 2010.

+ Med snuden i 6000 tons affald

+ + +
+ Søren Houen Schmidt + 24.06.10 +

Hvordan udnytter man affald? Man trashformerer det…

Hvordan det sker, skal jeg nok fortælle mere om – det er nemlig en ny opgave for REKOMMANDERET.

+ På vej mod byen

+ + +
+ Søren Houen Schmidt + 22.06.10 +

Far: Husk rent tøj, håndklæde samt arbejdstaske.
Søn: Husk madkasse (og hold godt fast på den).
Begge: Nyd det gode vejr på cykelturen fra Dragør til vuggestue/arbejde i KBH/Frederiksberg.

+ Kommuniker det usynlige

+ + +
+ Søren Houen Schmidt + 18.06.10 +

Hvordan gør du interessenterne i renoveringsprojekterne af de almene boliger opmærksomme på, at trafikstøj (og øvrig støj) er vigtige elementer af projekterne? Det har vi sammen med JJW ARKITEKTER og Atkins netop afgivet tilbud til. Modtageren af vores tilbud er Miljøstyrelsen, der inden længe afgør, hvem der får opgaven. Vi krydser fingre – for det kunne være en herlig opgave at lave.

+ Spred det glade budskab

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 18.06.10 +

For JJW ARKITEKTER har vi bidraget til at sprede det glade budskab om, at firmaet har vundet opgaven med at renovere Stadionkvarteret i Glostrup. Og det har virket – stort set alle byggeriets medier, har bragt historien. Her i Licitationen.

+ Grand finale på film

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 17.06.10 +

I dag var der Grand Finale på Center for ledelse i byggeriet med deltagelse af ca. 70 praktikere. Vi fik masser af inspiration til det fremtidige arbejde i byggeriet; og “besked” på at fokusere på værdiskabelse, kompetencer og fleksibilitet i fremtiden. Mere info og film følger på www.clibyg.org i næste uge.

+ Så er du jo ren ekspert…

+ +
+ Søren Houen Schmidt + 16.06.10 +

REKOMMANDERET er med på et af de 37 hold, der gerne vil byudvikle FredericiaC. Så det må vel være os der hentydes til, når Licitationen kan de fortælle, at den nye bydel appellerer til eksperter…

+ Future footprint teaser

+ + + +
+ Søren Houen Schmidt + 09.06.10 +

For Center for ledelse i byggeriet har vi hos REKOMMANDERET lavet 27 små film, der tilsammen samler op på den internationale forskningskonference “Constructions Matter”. Projektet kaldte vi “Future Footprints”, og afsættet var, at vi gennem disse film skulle etablere et afsæt for den fortsætte netværksdannelse for den gruppe af forskere, der har byggeriet som genstandsfelt. Nedenfor en kort teaser med fraklip!


+++