Arkiv: 07.04.11

+ Seminar: Netværk der virker

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 07.04.11 +

Torsdag eftermiddag. Rummet i Republikken. Andreas fra WOGN trækker os igennem en af de modeller, som jeg nu skal gribe fat i for at komme videre med Netværket Ledelse i byggeriet, men som også kan bruges til at skærpe den måde, hvorpå borgerinddragelsen bliver integreret i konkrete byudviklingsprojekter. Vesterbro, april 2011.

+ INDBLIK #2: Carlsberg

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 07.04.11 +

Meget, meget inspirerende dag på Carlsberg i dag, hvor Anne Nørgaard, der er Strategic planner, gav mig et lærerigt indblik i den igangværende proces på Carlsberg, hvor man har taget en masse initiativer for at skabe byliv. Vi kom bredt omkring i de små to timer, som samtalen varede. En masse tanker rumsterer stadig rundt i mit hoved, og mine notater er efterfølgende løbende blevet udbygget. Inden længe skal de nok blive sorteret på en sådan måde, at det vil give mening for andre end Anne og jeg.

Det var faktisk først, da Anne var smuttet tilbage på sit kontor, at jeg fandt ud af, at jeg havde glemt at tage et billede. Så her et uden hverken Anne eller jeg inde fra Café Elefanten, hvor jeg efterfølgende fortsatte min arbejdsdag – for at få endnu mere INDBLIK i Carlsberg.