Arkiv: 12.11

+ Glædelig jul & godt nytår

+ + +
+ Søren Houen Schmidt + 20.12.11 +

Tilbageblik 2011

Det har været en fornøjelse at bidrage til udviklingen af Sundholmskvarteret; glæder mig enormt til at se de syv bylivsunderstøttende projekter vokse frem og op i det nye år. Hos JJW ARKITEKTER kunne de i oktober lancere et nyskabende website, hvor de vender vrangen ud, og fortæller hvordan projekterne bliver til i samarbejde med deres kunder og samarbejdspartnere. I Netværket Ledelse i byggeriet har vi skudt gang i netværksgrupperne; de bliver yderligere manifesteret i 2012, så endnu flere bliver inspireret til at håndtere byggeriets grundvilkår: kompleksitet, usikkerhed og uklarhed. Det kan man også opleve i læringsspillet og magasinet BENSPÆND, der blev lanceret i årets løb. Og så var der Svajerløbet, der viste, hvorfor ladcyklerne får en central rolle i fremtidens byer, og hvorfor byers faciliteter ikke er noget uden aktivitetsiværksættere og deres værdiskabende indfald.

Siden september har Trekroner+Campus været på programmet. Her bliver der skabt liv og værdi med en målskabende og eksperimenterende tilgang, der både skal bane vejen for den fremadrettede indsats i Trekroner, men som forhåbentlig også kan bidrage med perspektiver til, hvordan bæredygtig byudvikling og byggeri kan gribes an i andre sammenhænge.

Fremtidsudsigt 2012

Med det (og meget mere) som afsæt glæder jeg mig til 2012, hvor Trekroner+Campus kommer til at fylde en masse; startende med ministerbesøg, workshops, studietur, eksperimenter og organisationsudvikling. Og med alskens tanker og handlinger, som naturligvis ikke er planlagt på forhånd, men som løbende kan opleves i tale eller på skrift.

+ Nørrebrohallens forvandling

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 16.12.11 +

Blev oprigtigt glad, da jeg i dag så, at Nørrebrohallen har afsluttet sin forvandling. I 2007 og 2008 var Rekommanderet en del af det team, der arbejde med at det, vi kaldte for et illustreret program. Flere dage om ugen arbejdede vi i Nørrebrohallen, for at få stedet og dets brugere ind under huden. Vi var langt omkring, og der er rigtigt mange projektidéer, der ikke er blevet til noget. Men det er rart at læse på Nørrebrohallens website, at de er glade for det endelig resultat, hvor det var et mere åbent indgangsparti, en mere inviterende og indbydende sportscafé og en brugbar multisal, der blev realiseret.

Stort tillykke – glæder mig til at komme forbi i det nye år; er helt sikker på, at Besar gi’r en kop kaffe og en rundtur.

+ SMK konkurrence HQ

+ + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 06.12.11 +

 

Sådan så her ud, lige inden konkurrencehovedkvarteret blev indtaget og vi færdiggjorde vores forslag til konkurrencen for SMK Museumshaven.

Sammen med ACT og GHB Landskab er Rekommanderet et af otte teams, der lige nu venter i spænding på dommerbetænkningen. Uanset udfaldet har vi skabt et super godt forslag, men vi håber naturligvis på, at det er os, der bliver ringet til først, når den tidlige julegave skal deles ud. Valby, september 2011.

+ Open Space på Musicon

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 06.12.11 +

Deltog til Open Space på Musicon i Roskilde. Inspirende proces (som med frieri kan danne inspirere til en mere åben tilgang), men også spændende at høre, at problemstillingerne ikke er væsentigt forskellige fra fx Trekroner. November 2011.