Emne: Byliv

+ Åben tegnestue i Sundholmskvarteret

+ + + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 04.04.11 +

I sidste uge var der åben tegnestue i Sundholmskvarteret, hvor planerne for de syv igangværende bylivsprojekter blev lagt på bordet, så borgere og andre interessenter kunne byde ind med ønsker, idéer og lokal viden, der tilsammen skulle bidrage til at kvalificere arbejdet. De super fine stemningsbilleder er taget af Anders Hviid.


+++

+ I Amager Bladet

+ + + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 25.03.11 +

Amager Bladet skriver i denne uge om de syv bylivsprojekter i Sundholmskvarteret; det kan du læse i denne artikel. Det sker i anledning af, at det er på onsdag 30. marts at borgere og andre interesserede har mulighed for at præge projekterne, når rådgiverteamet med Via Trafik, GHB Landskabsarkitekter, Rekommanderet og Orbicon i samarbejde med Københavns Kommune byder inden for til “åben tegnestue” på Amager Fælled Skole. Vi åbner dørene kl. 17.00 og laver en mundtlig præsentation af dispositionsforslaget, som det tager sig ud på onsdag. Efterfølgende er vi tilgængelige og klar på dialog med borgerne.


+++

+ På stedet

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 18.03.11 +

Det var ikke kun på Sundholmsvej, Den lille forbindelse og Brigadevej, at vi i tirsdags tog opstilling på stedet, for at få givtige input til vores arbejde med at udvikle de syv projekter i Sundholmskvarteret. Også ved VIBO-grunden, hvor Sundholmsforbindelsen passerer, var vi mødt op for at komme i direkte dialog med borgerne.


+++

+ På gaden

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 16.03.11 +

Fotograf Anders Hviid var med da vi i går var på gaden i Sundholmskvarteret; målet var at inddrage borgerne i vores arbejde på kvalificeret vis. Og i stedet for at kalde dem sammen i et mødelokale tog vi sikkerhedsvestene på og lyste mens de var på farten.


+++

+ Bylivsmaskinen

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 15.03.11 +

Bylivsmaskinen har været i brug i Sundholmskvarteret, hvor vi i dag er gået på gaden for at inddrage borgerne. I morges sagde vi godmorgen til de mange, der hver dag færdes langs med og på tværs af Sundholmsvej. Dem hilser vi på igen i eftermiddag, hvorefter vi bevæger os over til VIBO-grunden, hvor vi har kridtet banen og forbindelsen op til narrestreger.

+ INDSPARK i Sundholmskvarteret

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 11.03.11 +

Det skortede hverken på lyst eller idéer til at give passagen ved Skotlandsgade og kvarterets store plads/park, Skotlands Plads, et løft, da borgerne den 8. marts var samlet til såkaldte INDSPARKS møder i forbindelse med udviklingen af de syv bylivsprojekter i Sundholmskvarteret.

Til mødet om Skotlandsgade og passagen til Sundholmsvej var vi samlet på Café Sundbyvester; tror det er første gang, at billardbordet har lagt klæde til et borgermøde.


+++

+ Flere INDBLIK i Sundholmskvarteret

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 08.03.11 +

To møder her til aften; først om Skotlandsgade på Cafe Sundbyvester og efterfølgende om Skotlands Plads. Her fra turen på værtshus, hvor spil og planer blev vendt på billardbordet.

+ Store ører

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 04.03.11 +

Store ører
Lagt på Flickr af shs@REKOMMANDERET

Til konference hos Center for Strategisk Byrumsforskning – faktisk var det centrets afslutningskonference. De mange oplæg gav masser af inspiration og ideer til nye handlinger.

+ Første INDSPARK i Sundholmskvarteret

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 01.03.11 +

Hvad skal der ske til et INDSPARK møde? Ja, der bliver forhåbentlig sparket en masse ønsker, behov og meninger på bordet. Sådan gik det faktisk, da rådgivere, borgere og områdets interessenter var samlet til det første møde om Sundholmsforbindelsen og VIBO-grunden torsdag 24. februar. Det kan du læse mere om i denne reportage.


+++

+ Dobbelt op på DAC

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 28.02.11 +

Dobbelt op
Lagt på Flickr af shs@REKOMMANDERET

Var til forelæsning på DAC i dag, hvor ADEPT+SCHØNHERR kunne fortælle om processen for deres forslag til byudvikling af havneområdet i Helsingborg. Det var som led af forelæsningsrækken “Dobbelt op”, der sætter spot på synergi på tværs af faggrænser. Et for Rekommanderet særdeles relevant tema – pointer i refleksioner følger her på sitet inden længe.

Mere om Dobbelt op

+ Borgerinddragelse i Sundholmskvarteret

+ + + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.01.11 +

Første tur med borgere, styregruppemedlemmer, medarbejdere fra Områdeløftssekretariatet og rådgivere. Vi fik gode input til de syv konkrete bylivsprojekter, som vi skal arbejde med i 2011. Skotlands Plads, januar 2011.

+ Styregruppemøde i Sundholmskvarterets Områdeløft

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 14.01.11 +

Vi (Via Trafik, GHB Landskabsarkitekter, Orbicon og Rekommanderet) havde lige vundet opgaven med syv bylivsprojekter i Sundholmskvarteret, da projektleder Peter Stanley Andersen fra Via Trafik og jeg blev inviteret med til styregruppemøde og fik mødt nogle af de meget engagerede borgere og interessenter, der skal medvirke til at forme projekterne i de næste faser! Amager Fælled Skole, januar 2011.

+ INDBLIK #1

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 02.11.10 +

Netop nu er jeg gået i gang mit første INDBLIK. Her er det planen, at jeg hver anden måned inviterer mig selv (eller bliver inviteret) på besøg hos en person, organisation eller virksomhed, der arbejder med bæredygtig byudvikling. Det sker, for at få indblik i deres perspektiver og arbejde for herigennem at udvide min egen indsigt i området.

I dag er jeg på Christiansborg, hvor formanden for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, MF Ida Auken (SF) har indvilget i at få besøg på dagen, hvor der i Folketinget afholdes en stor konference om Bæredygtige Byer.

Konferencens formål er at debattere visioner, barrierer og løsninger og fremme politikskabelse på området, og hos Rekommanderet er vi glade for, at vi kan bidrage med ideer til, hvordan man kan styrke bæredygtig byudvikling og grøn innovation.


+++

+ Film: Sydhavn Skole på Kulturnatten

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 19.10.10 +

Sydhavn Skole var en del af den store udstilling på Københavns Rådhus under Kulturnatten. Her kunne de godt 15.000 besøgende, der gjorde rådhuset til årets helt store publikumsmagnet, få et indblik i det projekt, der skal give bydelen sit nye omdrejningspunkt.

Det er JJW ARKITEKTER, der har skabt skolen til Københavns Kommune. Hos Rekommanderet har vi produceret denne film, hvor du kan komme med ind på Rådhuset, og se hvad nogle af gæsterne synes om Sydhavn Skole.

+ Når interessenterne ikke tages alvorligt

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 19.10.10 +

Ovenstående overskrift kunne være brugt i Jan Bo Hansens glimrende beskrivelse i Weekendavisen af de problemer, som ombygningen af banegården i Stuttgart har ført med sig. Her beretter han om et projekt, som i mange år ikke interesserede en levende mors sjæl, men som nu har sat sindene i kog i det ellers så rolige Baden-Württemberg.

Her fortælles om ugentlige demonstrationer, om en ministerpræsident i knæ, om kampe mellem politi og demonstranter. Alt sammen på bagkant af et projekt, der bygger på sund fornuft og som har været undervejs siden 1980′erne.

Reaktionen viser, at under forandringernes hastigt øgede tempo antager kampen for bestående bygninger, parker, træer et cetere radikale former. Bygninger, som ingen tidligere har slænket en tanker, bliver pludselig til kære minder om gode gamle dage, da dagen var lang som en uge.

Så selv om den sunde fornuft har hersket i projektet beslutningsproces, er beslutningen ikke accepteret. Beslutningen er legal, men ikke legitim:

Legal, fordi den er taget af de ansvarlige politikere og ført gennem alle instanser. Der har godt nok været 17.300 indsigelser fra borgere undervejs, men der er gennemført en lang række ændringer, som følge af disse indsigelser. Og til sidst er det altså vedtaget af de til det formål valgte politikere i både Stuttgart og Berlin. Men ikke legitim, fordi beslutningen i befolkningens øjne, ikke er acceptabel. Hos Rekommanderet ved vi, at det sidste er vigtigt, hvis der skal byudvikles i det 21. århundrede, og det er blandt andet derfor, at vi har valgt at intensivere og fokusere vores ressourcer til arbejdet med bæredygtig byudvikling.

+ Inspiration til byudvikling

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 14.10.10 +

I dag deltog jeg i en meget inspirerende konference på KU med titlen “Leg, samtidskunst og midlertidighed som redskaber for byudvikling”. Det var en dag fyldt med inspirerende oplæg og en masse pointer, som jeg nu er i færd med at bearbejde og transformere i min indbyggede “sampler”, så jeg kan skærpe min fortælling om Rekommanderet.

+ Mr. Green Urban Transformer

+ + + +
+ Søren Houen Schmidt + 06.10.10 +

Om tre uger smutter Hr. Rekommanderet til Arkitektskolen i Aarhus, for at starte på det efteruddannelsesforløb, der skal gøre ham til Mr. Green Urban Transformer.


+++

+ DM for ladcykler

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.06.10 +

YU2F9526
Lagt på Flickr af Anders Hviid

Team REKOMMANDERET var blandt de startende, da der i weekenden blev afholdt DM for ladcykler; det såkaldte Svajerløb. Vores team bestod af folketingsmedlem og cykelentusiast Ida Auken, bjergrytteren Per Colberg Olsen fra klippeøen, mekaniker og fotograf Anders Hviid og holdets sponsor (og ladcyklens ejer) Søren Houen Schmidt.

Vi vandt ikke. Men vi havde det sjovt, og vi gav alt hvad vi havde i os. Og vi kom i TV2/Lorry (i slutningen af indslaget). Og Anders Hviid fik taget en masse fantastiske fotos.

Næste år er vi tilbage – og da har vi lagt penge til side til en hurtig og let Bullitt ladcykel

+ Team REKOMMANDERET

+ + + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.06.10 +

YU2F9658
Lagt på Flickr af Anders Hviid

Her har Anders Hviid fanget resten af teamet efter vores indledende heat; Ida Auken, Per Colberg og Søren Houen Schmidt. Svajerløbet, København, juni 2010.