I Læringsspillet BENSPÆND styrer deltagerne et ombygningsprojekt igennem en række problemer og utilsigtede hændelser. Samtidigt forsøger deltagerne at forpurre modstanderens byggeri ved at vælge hvilke uheldige hændelser der rammer deres projekt.

Spillet er designet til at danne ramme om undervisning i processer og kompleksitet på uddannelser i byggeriet. Som yderligere støtte af undervisning i planlægning og kompleksitet kan Magasinet BENSPÆND rekvireres. Magasinet indeholder den nyeste viden inden for feltet.

Ferielæsetid mens den yngste sover; kan kun anbefale Kreiner og Damkærs interessante perspektivforskydninger! Sicilien, juli 2011

Der er stadig plads til 6 deltagere og tilmeldingsfristen er 1. april.

Professor Kristian Kreiner har sammen med professor Jan Mouritsen ansvaret for at designe indholdet af “Byggeriets Højskole”, når først deltagerne er kommet med deres input. Her fortæller han, hvad deltagerne kan forvente at et ophold på “Byggeriets Højskole“.

Hvad kan praktikerne få ud af at deltage på Byggeriets Højskole med jer forskere?
I vores forskning af ledelse i byggeriet tager vi udgangspunkt i det, alle går rundt og siger, nemlig at byggeri er en kompleks proces fuld af usikkerhed og uklarhed. Men i modsætning til de fleste, tager vi denne beskrivelse alvorlig – som et grundvilkår for ledelse, og ikke som udtryk for, at nogen har undladt at gøre processen rationel og gennemskuelig. Fordi vi tager udgangspunkt i det, som faktisk foregår i byggeriet, og ikke i det, som nogen måtte ønske sig, har vi større sandsynlighed for at være relevante for praksis. Men vi indser også, at det at være relevant ikke nødvendigvis betyder, at man også gør det nemmere at være praktiker og derfor giver vi os god tid til diskussioner og refleksioner, når vi er på højskoleophold.

Hvad kan man forvente at få med sig derfra?
- ”To know better, is to see better”, er der nogle, der siger. Det er sådan, vi håber, at vores ophold vil fungere: at den sætter praktikere i stand til at se flere aspekter og nuancer i deres egen og andres praksis i byggeriet. Vi vil gerne inspirere byggeriets ledere til at se andre måder at lede på, og til at se muligheder for at gribe ind andre steder end der, hvor man styrer i dag. Om de faktisk skifter praksis, er ikke afgørende – det afgørende er at indse, at der er et valg. For hvis ledelse handler om at træffe valg, så siger vi, at god ledelse handler om at sikre, at man har noget godt at vælge imellem. Derfor er gensidig inspiration det output, vi stræber efter. Målelige resultater er det op til deltagerne at skabe bagefter, når og hvis de får et nyt syn på deres egen og andres praksis. Og dette gælder alle deltagere – både praktikerne og forskerne.

Magasinet indeholder tankevækkende perspektiver på processer og samarbejde i byggeriet. Det er udgivet som led i lanceringen af Læringsspillet Benspænd, der netop er ved at blive færdigt. Idéen er at få alle i byggeriet til at spille det samme spil. Ligesom vi i byggeriet alle er med til at bygge den samme bygning.

Udfordringen med at komme godt i mål imødekommes derfor bedst, ved at vi alle ser på den samme bygeproces fra de mange forskellige perspektiver på én og samme gang.

Samarbejde

“Man samarbejder i praksis, når man ikke bare optimerer sin egen lille del af opgaven, men i stedet orienterer sig og ser sin opgave som led i en større sammenhæng”. Læs flere perspektiver fra interview med professor Kristian Kreiner (pdf).

Planlægning

“Det kan være, at det er et rigtigt dårligt udgangspunkt at sende folk ind i en kompliceret proces med forventninger om, at alle ting er tænkt igennem, struktureret og planlagt på forhånd”. Læs flere perspektiver fra interview med professor Kristian Kreiner (pdf).

Koordination

“Begrebet stigmergi tilbyder en ny forståelse af koordination og det rummer nøglen til at forstå koordinationens overforbrug og planlægningens uforløste potentialer. Det er vigtigt at sige, at det ikke skal ses som en erstatning for samordning. Til gengæld kan det give en mere fyldestgørende forklaring på, hvad koordination i byggeriet i realiteten består af”. Læs flere perspektiver fra interview med PhD. Lars Rune Christensen (pdf).

Budget

“Der er en tendens til, at man bruger alle de forstillede penge, sm man har sat af i budgettet til den konkrete aktivitet. Vi bruger alle de penge vi kan til at lave vægge, alle de penge vi kan til at lave tage, alle de penge vi kan til at lave vinduer og alle de penge vi kan til at lave en god have eller hvad det nu kunne være”. Læs flere perspektiver fra interview med professor Jan Mouritsen (pdf).

Læring

“Hvis man vil lære af sine erfaringer, skal man skabe anledninger til det. Det kræver næsten altid, at man skaber afvigelser fra det man forestiller sig. Altså det man plejer at møde. Hvis ikke man gør det, er der en indbygget fare for, at man lærer noget forkert”. Læs flere perspektiver fra interview med professor Kristian Kreiner (pdf).

Dømmekraft

“Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer, vejledninger, manualer og reglementer. Det er både-og. Regler og dømmekraft skan stå i et produktivt spændingsforhold og udfordre hinanden, når man gør sig overvejelser om, hvordan man skal komme de oplevede problemer til livs – hvad enten det er sikkerhed eller kvalitetskontrol”. Læs flere perspektiver fra interview med adjunkt Lise Justesen (pdf).

Social praksis

“Selvfølgelig skal man benytte sig af redskaber som budget og tidsplan, men de er ikke færdige fremgangsmåder. De er ikke bare noget man kan følge. De er ufærdige og man skal hele tiden arbejde med dem for at forstå, hvad meningen med dem er lige nu”. Læs flere perspektiver fra interview med forsker Erik Axel (pdf).

Konflikter

“I en virkelighed, der hele tiden afslører sig som kompleks, uklar og uudforsket, er enighed måske et faresignal. Måske er konflikt en naturlig – og under visse betingelser – hensigtsmæssig tilstand, som vi blot ikke har lært at udnytte på den rigtige måde”. Læs flere perspektiver fra interview med professor Kristian Kreiner (pdf).

Lean

I byggeprojekter er der ikke normalt plads til, at noget kan få galt, men den mulighed bliver bygherren nødt til at åbne op for. For nogle gange skal man tage en chance og prøve metoder af. Læs flere perspektiver fra interview med PhD Kenneth Brinch Jensen (pdf).

Fotograf Anders Hviids foto af Benspænds-redaktørerne Morten Misfeldt og jeg. Fotoet er taget på CBS Kilen i januar 2011.

Spillet og magasinet deler titlen “Benspænd”. Det gør de fordi den centrale spildynamik består i, at man smider benspænd for hinandens projekter. Den spiller samtidig også på en udbredt myte om, at byggeriets parter spænder ben for hinanden. Vi håber med projektet at bidrage til at denne myte bliver diskuteret og forkastet (citat fra magasinets indledning).

Magasinet blev præsenteret til det såkaldte topmøde, der markerede resultaterne af projekt Renovering 2010, der blev afholdt i sidste uge. Magasinet kan nu både læses online og downloades.

Jeg har taget mikrofonen og fortæller om de fremtidige aktiviteter i Netværket Ledelse i byggeriet, som jeg er tovholder for ved siden af mit engagement i Rekommanderet.

De kommende år skal jeg være tovholder for netværket Ledelse i byggeriet. Netværket er skabt i forlængelse af Center for ledelse i byggeriet, der var et virtuelt forskningscenter primært finansieret af Realdania, der også står bag det nye netværk.

Funktionen som tovholder vil jeg varetage sideløbende med mit virke som rådgiver i og indehaver af Rekommanderet.

I næste uge er vi klar til at fortælle mere om netværket (opdatering – det har Realdania lige gjort), ligesom vi vil løfte sløret for åbningsarrangementet, der finder sted 30. november i DR Byen.

Der er ingen, der ved det. Jeg går IKKE rundt med ingefær i underbukserne, men med denne seddel i min notesbog, for at minde mig selv om, hvorfor jeg har en rolle at spille i byggeriet. Citatet er fra professor Kristian Kreiner.

I dag var der Grand Finale på Center for ledelse i byggeriet med deltagelse af ca. 70 praktikere. Vi fik masser af inspiration til det fremtidige arbejde i byggeriet; og “besked” på at fokusere på værdiskabelse, kompetencer og fleksibilitet i fremtiden. Mere info og film følger på www.clibyg.org i næste uge.

Martin Kornberger og Kristian Kreiner diskuterer førstnævntes oplæg til seminar på Center for ledelse i byggeriet. Frederiksberg, maj 2010.

Til den igangværende, internationale konference “Constructions Matter” på Center for ledelse i byggeriet har jeg taget videokameraet med, for at fange de mange input og perspektiver. Her har fotograf Anders Hviid fanget mig i færd med at interviewe professor Kristian Kreiner.

Foto: Anders Hviid

I forbindelse med udstillingen “Close Up” afholder Dansk Arkitektur Center en række arrangementer. Torsdag d. 15. april afholdes et heldagsseminar om samarbejdsformer i byggeriet. På dagen sættes der fokus på, hvordan byggeriets nuværende organisering påvirker udviklingen af nye samarbejder på tværs af byggeriets parter.

Dagen indledes med oplæg af programchef Natalie Mossin fra DAC, professor Kristian Kreiner fra Center for ledelse i byggeriet på CBS og Søren Houen Schmidt fra REKOMMANDERET, der vil pege på værdien ved at inddrage ikke-arkitektfaglige kompetencer i designprocessen.

Dagens øvrige talere er

• Kasper Guldager Jørgensen, Leder af udviklingsafdelingen GXN, 3X
• Eik Bezzel, direktør, Photosolar
• Thomas Nørgaard, projektchef, Christensen og Co
• Lone Feifer, Strategisk projektchef, Velux

Sted: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27b, 1401 København K

Arrangør: DAC

Læs mere og tilmeld dig…

I DAC’s boghandel kan man finde Kreiners gamle klassiker fra 1991 om ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Den er altså stadig lige aktuel – og allerede for et år siden anbefalede Rasmus Brønnum bogen på sin arkitektur blog.

Som bonus kan nævnes, at bogen stadig udkommer i første udgave; det har endnu ikke været nødvendigt at rette så meget som et komma. Til gengæld er forlaget blevet nødt til at trykke den i minimum 13 oplag.

Selvom det ligner en grum skæbne, er lukningen til sommer udtryk for succes:

- Nok er vi færdige som center, men vi har ikke gjort os færdige med emnet. Fem år med at studere ledelse i byggeriet har været umådelig godt og lærerigt. Men nok-er-nok! Hvis vi blev ved længere, ville alle snart synes, at det blev for meget. Så derfor holder vi, mens det er nok, altså godt nok, uden at være for meget af det gode, sagde professor Kristian Kreiner bl.a. i sin tale.

Mange arkitektfirmaer holder sig fra at arbejde strategisk med branding. Man vil hellere tegne huse end at bruge tid på den slags pr-tiltag, der smager af new bizz og reklame. Og det gode brand kommer forresten af sig selv, når bare man gør sit bedste og skaber noget god arkitektur.

Nødvendigt at være kendt

En ny undersøgelse, som vi har gennemført på Center for ledelse i byggeriet, viser imidlertid, at arkitektfirmaer bør interessere sig for, om de er kendte i omgivelserne – og om de er kendte for noget godt. Kald det branding eller noget andet: vigtigt er det under alle omstændigheder.

Ifølge undersøgelsen spiller omdømmet nemlig en afgørende rolle, når bygherrer skal prækvalificere arkitektfirmaer. Tendensen er simpel: De ukendte arkitektfirmaer vælges fra ved prækvalificering. Kun når man er kendt, har man chancen for at blive udvalgt til konkurrencen.

Hvis man forestiller sig at blive kendt ved at deltage og vinde arkitektkonkurrencer, står man i en catch-22 situation: Man får slet ikke lov til at være med, hvis man ikke er kendt på forhånd. Arkitektfirmaer må derfor nødvendigvis søge at blive kendte og få et godt omdømme på en anden måde, så de er det, allerede før kampen om at blive prækvalificeret starter.

Tegn noget ingen har bedt om

Det oplagte spørgsmål er nu, hvordan arkitektfirmaer gør sig synlige, så de er kendte, når prækvalificering starter. Det giver historien faktisk et konkret bud på. Med inspiration i den observation, at nogle arkitekter er blevet særdeles kendte, uden at have bygget ret meget, kunne man få den kætterske tanke, at arkitekter slet ikke behøver bygherrerne og deres penge for at skabe sig et godt omdømme.

Som logisk konsekvens kunne man overveje at tegne huse og lave andre arkitektoniske forslag, som ingen har bedt om! Man kunne gøre det, fordi man syntes, at nogen eller noget havde brug for eller fortjente det. I næste omgang kunne det tænkes, at bygherrer og andre kapitalstærke aktører kunne finde inspiration i sådanne forslag og udvikle et ønske om at realisere dem, nu da man ser, hvad man kan få, og hvad der er muligt.

På den måde vender man tingene på hovedet. Arkitekterne skaber sig et renomme; men de skaber også ideer og præferencer i samfundet, som i sidste ende måske skaber efterspørgsel efter byggeri og deres kompetencer.

VALBY GASSILO som eksempel

Dette er ingen ny tanke. Flere tegnestuer har forsøgt sig med en sådan strategi om at tilbyde ”verden” arkitektoniske løsninger, som ingen har bedt om. I undersøgelsen har vi benyttet JJW ARKITEKTERS forslag til indretning af Valby gassilo som eksempel på et arkitekturprojekt, der er startet ”ud i det blå”. Det konkrete forslag har påvist en mulighed for meningsfuldt og nyttigt at bevare siloen, der kunne blive til både attraktive boliger og vartegn for København eller industrihistorisk landmærke. Uanset om ideen nogensinde bliver realiseret, har JJW ARKITEKTER fået den omtale og opmærksomhed, som ville bringe enhver tegnestue ud af anonymiteten.

Det er klart, at der er grænser for en sådan strategi. Den mest oplagte grænse er, at arkitekter på denne måde arbejder gratis. Der er ingen garanti for, at det fører til en opgave og et senere honorar. Hvis ideerne er tilstrækkeligt gode, kan man håbe på det – og håbe på, at det øger sandsynligheden for at blive prækvalificeret i fremtidige konkurrencer. Men som alle ved, er der heller ingen garanti for, at deltagelse i konkurrencer fører til opgaver senere. Tværtimod er sandsynligheden meget stor for, at man også der kommer til at arbejde gratis. Dette fundamentale problem løser den her skitserede ide naturligvis ikke.

Man skal gøre et eller andet

Der findes sikkert andre, og måske mere umiddelbare og bedre måder at gøre sig kendt i en bredere offentlighed. Konklusionen er ikke, at man nødvendigvis skal lave projektforslag, som ingen har spurgt om, selvom det forekommer at være et godt bud. Den egentlige konklusion på undersøgelsen er snarere, at man skal gøre et eller andet!

Med Peter, Kjell Tryggestad og Kristian Kreiner fra Center for ledelse i byggeriet til CBS stafetløb. Vi løb de 4×3 km. på under 55 minutter.