Emne: Sagt

+ Glædelig jul & godt nytår

+ + +
+ Søren Houen Schmidt + 20.12.11 +

Tilbageblik 2011

Det har været en fornøjelse at bidrage til udviklingen af Sundholmskvarteret; glæder mig enormt til at se de syv bylivsunderstøttende projekter vokse frem og op i det nye år. Hos JJW ARKITEKTER kunne de i oktober lancere et nyskabende website, hvor de vender vrangen ud, og fortæller hvordan projekterne bliver til i samarbejde med deres kunder og samarbejdspartnere. I Netværket Ledelse i byggeriet har vi skudt gang i netværksgrupperne; de bliver yderligere manifesteret i 2012, så endnu flere bliver inspireret til at håndtere byggeriets grundvilkår: kompleksitet, usikkerhed og uklarhed. Det kan man også opleve i læringsspillet og magasinet BENSPÆND, der blev lanceret i årets løb. Og så var der Svajerløbet, der viste, hvorfor ladcyklerne får en central rolle i fremtidens byer, og hvorfor byers faciliteter ikke er noget uden aktivitetsiværksættere og deres værdiskabende indfald.

Siden september har Trekroner+Campus været på programmet. Her bliver der skabt liv og værdi med en målskabende og eksperimenterende tilgang, der både skal bane vejen for den fremadrettede indsats i Trekroner, men som forhåbentlig også kan bidrage med perspektiver til, hvordan bæredygtig byudvikling og byggeri kan gribes an i andre sammenhænge.

Fremtidsudsigt 2012

Med det (og meget mere) som afsæt glæder jeg mig til 2012, hvor Trekroner+Campus kommer til at fylde en masse; startende med ministerbesøg, workshops, studietur, eksperimenter og organisationsudvikling. Og med alskens tanker og handlinger, som naturligvis ikke er planlagt på forhånd, men som løbende kan opleves i tale eller på skrift.

+ Forsidestof

+ + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 28.11.11 +

 

Forsidestof
Lagt på Flickr af shs@REKOMMANDERET

Fra Valby Bladet:

“Hvis de virkelig mener, at VALBY GASSILO skal rives ned, må det gøres på en måde, så byens borgere kan få sagt ordentligt farvel. For to år siden åbnede vi sammen med Københavns Energi dørene op for siloen og godt 1.500 borgere kom forbi for at opleve siloens fantastiske indre. De, og alle dem, der ikke nåede at opleve siloen dengang, bør have tilbuddet igen. Skal den ned, skal det ske med pomp og pragt. Ikke i ly af mørket. Det tror og håber jeg, at Københavns Energi er indstillede på«, fortæller Søren Houen Schmidt, der ligeledes håber på, at Københavns Energi fx inddrager borgerne til at komme med ideer til, hvordan historien og sporene fra VALBY GASSILO kan leve videre på anden vis.

Læs hele artiklen ovre hos JJW ARKITEKTER.

+ Oplæg på RUC’s bestyrelsesmøde

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 18.11.11 +

Mens jeg venter på at få lov til at holde oplæg om Trekroner+Campus for RUC’s bestyrelse. Mit oplæg blev taget rigtigt godt imod og der var en god efterfølgende dialog, hvor både bestyrelsen og rektoratet var vældigt positive. Trekroner, november 2011.

+ Oplægsholder på GUTS

+ + + + + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 11.11.11 +

Der er god atmosfære i kantinen på Arkitektskolen i Aarhus. Her er jeg til frokost inden mit oplæg på efteruddannelseskurset Green Urban TransformerS (GUTS). Et kursus jeg selv var kursist på for et år siden. November 2011.

+ Dårlig bygge-kommunikation

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 14.09.11 +

Når man nu har en fantastisk kommunikationsflade at aktivere, mens man “generer” byens borgere og brugere med støj og larm, er det altså hovedløst at kommunikere på denne måde. Så er det sagt! Kgs. Nytorv, september 2011.

+ Nyhed: Trekroner kalder

+ + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 24.08.11 +

Jeg vil lige dele en nyhed med jer: Fra september 2011 og et år frem er jeg blevet hyret til at stå i spidsen for et spændende udviklingsprojekt i Trekroner.

Projekt Trekroner Campus
Roskilde Kommune, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), University College Sjælland og RUC er gået sammen om at skabe en helhedsorienteret udvikling af Trekroner – både campus og bydel. De har for et år hyret mig som projektchef. Det er opstarten af et mere langsigtet projekt, der bliver min mest centrale opgave det kommende år. Jeg skal nemlig lave et slags prejekt, hvor muligheder, visioner, ønsker, interesser og idéer fanges ind, skabes og kombineres til et muligt fremtidigt projekt, som ingen endnu kender omfanget af.

Jeg modtager gerne idéer og input til, hvordan en sådan opgave kan løses. Og har du ligefrem en “aktie” i Trekroner, VIL jeg høre fra dig!

Fra nu til august 2012
Lige nu har jeg desuden en række opgaver som jeg færdiggør over det næste stykke tid; fx film om Sydhavn Skole og nye kommunikationsklæder til JJW ARKITEKTER, et projektforslag i Sundholmskvarteret og gennemførelse af Svajerløbet 2011 (DM for ladcykler), der afvikles 17. september. Sidst men ikke mindst skal jeg sammen med GHB Landskabsarkitekter, ACT og Sloth Møller udarbejde det bedste konkurrenceforslag til SMK Museumshaven.

Alt dette betyder, at jeg det kommende år får travlt, og at jeg derfor må takke nej til en del opgaver og samarbejder. Men det kan jo være, at jeg vil kunne overtales til at lave noget spændende, hvis det ikke er for tidskrævende. Der vil også fortsat være gang i denne blog, hvor jeg måske i højere grad end før vil bidrage med idéer og inspiration. Blandt andet fra aktiviteterne i Netværket Ledelse i byggeriet, hvor jeg fremover vil være faglig tovholder.

+ Læseferie

+ + + +
+ Søren Houen Schmidt + 27.06.11 +

Det er blevet tid til at læse eller genlæse en masse spændende titler – sommerferien bliver til læseferie.

Bogstakken består af 13 titler, hvoraf de første tre har fundet vej til den første ferietur – blandt dem Damkjær og Kreiners spritnye bog “Fejl i byggeriet?” og Obliquity af John Kay, som jeg også glæder mig meget til at blive klogere af.

Rigtig god sommer/læseferie til dig!

+ Så du røgen?

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 29.04.11 +

Hvilken uge; påskeferien var ikke længe om at komme i glemmebogen…


+++

+ CPH X om Sundholmskvarteret

+ + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 04.04.11 +

Copenhagen X, der blandt andet formidler byudvikling og nyskabelser i hovedstaden, har netop lagt denne historie på deres site om den igangværende udvikling af Sundholmskvarteret.

Det er Eva Bjerring, der har skrevet artiklen og samlet materialet, hvor jeg blandt andet fortæller om rådgiverteamets tilgang til opgaven:

Vi skal sikre, at vi får skabt de rette og bedste projekter. Derfor graver vi sammen med de lokale eksperter, beboerne, ind til udfordringernes kerne. De gode projekter opstår ikke ved at gemme problemerne af vejen.

+ Vil du være Green Urban Transformer?

+ + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 30.03.11 +

Efteruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus udbyder for 3. gang et intensivt efteruddannelsesforløb i bæredygtig byudvikling (GUTS), som præsenterer den nyeste forskningsbaserede viden, og kobler den med praksis i form af cases, både kommunale og private – nationale og internationale.

Hør bl.a. Ulf Ranhagen (S), Herbert Girardet (UK) og Marco Vermeulen (NL) samt en række fremtrædende danske forskere og praktikere tale om social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed inden for den nyeste byudvikling. Jeg er i år på banen som oplægsholder i sidstnævnte kategori, hvor jeg skal sætte en diskussion blandt deltagerne i gang med udgangspunkt i de syv bylivsprojekter i Sundholmskvarteret.

Kurset afholdes i København over 5 onsdage fra den 4. maj til og med den 1. juni 2011 og er ECTS berettiget. Find programmet for kurset og tilmeld dig.

Og så en hilsen fra Arkitektskolen vedrørende rabat: “Vi kan desuden oplyse dig om, at vi p.t. kører en lille kampagne, hvor vi tilbyder dig 10% i rabat på kurset, såfremt du skaffer en deltager yderligere. Skaffer du 2 kursister får du 20 % og så fremdeles. Kursisten du skaffer, skal blot anføre dit navn under “hvor har du hørt om kurset” i tilmeldingsskemaet”.

Nedenfor et lille banner, hvor jeg som tidligere deltager fortæller, hvad jeg fik med fra kurset. Det kan du også læse meget mere om i denne artikel.

+ I Amager Bladet

+ + + + + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 25.03.11 +

Amager Bladet skriver i denne uge om de syv bylivsprojekter i Sundholmskvarteret; det kan du læse i denne artikel. Det sker i anledning af, at det er på onsdag 30. marts at borgere og andre interesserede har mulighed for at præge projekterne, når rådgiverteamet med Via Trafik, GHB Landskabsarkitekter, Rekommanderet og Orbicon i samarbejde med Københavns Kommune byder inden for til “åben tegnestue” på Amager Fælled Skole. Vi åbner dørene kl. 17.00 og laver en mundtlig præsentation af dispositionsforslaget, som det tager sig ud på onsdag. Efterfølgende er vi tilgængelige og klar på dialog med borgerne.


+++

+ Bæredygtig byudvikling på flere planer

+ + + + + +
+ Søren Houen Schmidt + 24.03.11 +

Under ovennævnte overskrift bringer Arkitektskolen Aarhus med mig og arkitekt MAA Katrina Wiberg fra Møller & Grønborg, der ligesom jeg var deltager på Green Urban TransformerS i efteråret 2010. I artiklen forklarer vi, hvad vi fik ud af at deltage.


+++