Ethvert bygge- eller byudviklingsprojekt bør ifølge Rekommanderet ses som en anledning til at samle mennesker og muligheder om at udvikle et sted. Alt andet er for risikabelt.
Borgere, beboere, brugere, børn og barnlige sjæle er de fem b’er i Rekommanderets inddragelsesprocesser.
»Vi involverer, fordi det giver mening – og værdi. Både for projektejerne og for de mennesker, det handler om. Samskabelse giver både bedre, billigere og mere bæredygtige løsninger. Når vi får de mennesker med, som skal bruge byggeriet efterfølgende, giver det ejerskab, men måske endnu vigtigere for projektet giver det et øget vidensniveau i den strategiske fase, som betyder, at vi kan finde frem til de bedste og mest robuste designløsninger,« forklarer Søren Houen Schmidt.
Alle er i dag enige om, at folk skal høres i forbindelse med nyt byggeri, men få evner at skabe reel inddragelse – for slet ikke at tale om aktiv medvirken. Når brugerne endelig deltager konkret i stedsudviklingen, er det ofte i midlertidige, indledende småprojekter, som bliver set som et add-on og ikke rigtigt tænkt ind – Der er “det rigtige projekt” og så det midlertidige, fortæller Søren.
Han og hans partner i Rekommanderet Marianne har en alternativ tilgang, der gør brugerne til aktive medspillere, og som minimerer risikoen for, at projektet fejler.
Mærk stedet og menneskene
Når Rekommanderet indgår i nye byudviklings- eller byggeprojekter, fungerer de som den uvildige part. Deres tilgang er åben og nysgerrig.
»Vi kortlægger aktører og aktiviteter og konkretiserer drømme og behov. Det gør vi ved helt konkret at tage derud og mærke stedet og menneskene og fornemme, hvad der er på spil,« siger Søren.
Rekommanderet sørger for at møde folk der, hvor de er. Om det så betyder at tage ud med skolepatruljen klokken kvart i otte og opleve morgenvirvaret. Eller at stille sig op på gadehjørnet i otte minusgrader med en kaffe- eller suppevogn for at tale med de lokale, der passerer stedet. Eller at rulle en kridtmaskine ud og få børnene i området til at tegne hen over arkitekternes streger ude i virkeligheden.
»Vi spørger ikke folk, hvad de vil have, vi skaber anledninger for, at vi kan gøre noget sammen med dem,« forklarer Søren.
Sæt folk i sving
Inddragelse er første skridt, men Rekommanderet vil helst gå videre og aktivere brugerne. Målet er at bringe en gruppe mennesker, der er knyttet til et sted (en by/bydel/boligområde etc.), til at skabe sammen. I stedet for at vente på at professionelle rådgivere laver arbejdet, bliver brugerne dermed aktive deltagere og er med til at skabe rum og aktiviteter selv – med professionel understøttelse.
»Vi ser ethvert projekt som en anledning til at samle mennesker, ting, steder og muligheder og sætte dem sammen på en meningsfuld måde, der matcher projektets mål,« siger Søren.
I Trekroner fik Rekommanderet for eksempel skolebørnene og plejehjemmets beboere til at lave aktiviteter sammen, og i Københavns Klimakarré på Østerbro fik de borgerne til at rive hegn ned i fællesskab for på den måde at mærke, hvordan det var at have en fælles gård på tværs af ejendommene i karréen.
»Det havde måske været nemmere at få professionelle til at gøre det, men det gav større legitimitet og værdi, at borgerne gjorde det. Og så var det med til at skabe et fællesskab på tværs, som ellers ikke var så stærkt i karréen,« forklarer Søren.
Lad projektet møde omverdenen
Rekommanderets tilgang er et brud med det klassiske lineære projektforløb, der præger meget af byudviklings- og byggebranchen, med lukkede beslutningsrum, detaljerede og overkomplicerede ydelsesbeskrivelser og glittede løsningsforslag.
Klassisk projektudvikling følger ifølge Søren ofte samme forløb:
1. Beslutningsproces i et lukket projektrum med beslutningstagere
2. Designproces i et halvåbent rum med rådgivere og særligt interesserede
3. Implementering af færdigt projekt til omverdenen
Men byudvikling er en række sideløbende forståelses- og forandringsprocesser, som ikke kan planlægges eller udvikles i et lukket rum for siden at blive implementeret, forklarer han:
»Når man træffer beslutninger i lukkede rum og følger kunstigt lineære forløb uden at inddrage omverdenen på en ordentlig måde, kommer man nemt frem til at bruge krudtet på ting, der ikke skaber værdi.«
I værste fald vil omverdenen ikke engang have den udviklede løsning. Folk reagerer måske anderledes, end man regnede med, og derfor er det alt for risikabelt at have en forventning om, at omverdenen er stabil og bare tager imod det færdige design. Risikoen for ødelæggende modstand er langt mindre, hvis man ikke bliver for længe i det lukkede rum, forklarer Søren.
»Det er en rejse at komme fra oplæg til løsning. En vigtig rejse. Et projekt er skrøbeligt i starten, men derfor skal det ikke beskyttes i et lukket rum – tværtimod. Det skal gøres robust; det skal møde omverdenen,« understreger han, og fortsætter:
»Og derfor skaber vi også mest værdi, når vi får lov til at bidrage i de helt tidlige faser, sådan at vi kan hjælpe med at åbne processerne op.«
DET SIGER FOLK OM REKOMMANDERETS INDDRAGELSESPROCESSER
»Deres alternative, bredere brugerinddragelse skaber ejerskab og forandring og tiltrækker de brugere, som ikke kommer til høringer, eller som måske ikke er stærke på ord. Ved at lave en picnic eller et loppemarked får man fat i de brugere, man aldrig ellers hører fra.«
– Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden
»Rekommanderet er gode til at skabe processer, der giver mening, og ikke bliver sådan nogle påklistrede inddragelsesprocesser, men hvor man bruger nogle andre metoder, der er mere involverende.«
– Katinka Hauxner, bystrategisk rådgiver og indehaver af Hauxner
PROJEKTBILLEDER
