I Amager Bladet

Amager Bladet skriver i denne uge om de syv bylivsprojekter i Sundholmskvarteret; det kan du læse i denne artikel. Det sker i anledning af, at det er på onsdag 30. marts at borgere og andre interesserede har mulighed for at præge projekterne, når rådgiverteamet med Via Trafik, GHB Landskabsarkitekter, Rekommanderet og Orbicon i samarbejde med Københavns Kommune byder inden for til “åben tegnestue” på Amager Fælled Skole. Vi åbner dørene kl. 17.00 og laver en mundtlig præsentation af dispositionsforslaget, som det tager sig ud på onsdag. Efterfølgende er vi tilgængelige og klar på dialog med borgerne.

Som der fremgår af artiklen er både borgerne og vi i rådgiverteamet forventningsfulde:

“Vi glæder os til at se rådgiverteamets planer. Vi har i styregruppen (for Områdeløftet i Sundholmskvarteret) længe ønsket, at der sker en forandring i netop disse byrum, og nu får vi for første gang et professionelt bud på, hvordan byrummene kommer til at se ud”, fortæller Per Hanson, der er formand for styregruppen. Og jeg supplerer med dette citat:

“Som rådgivere har vi stor interesse i at få kvalificeret vores forslag – særligt af dem, der skal leve med de forandringer, som vi har fået til opgave at udvikle. Derfor håber vi selvfølgelig også, at de der møder op, har lyst til at udfordre forslagene, inden vi lægger den overordnede disponering fast og begynder at arbejde mere med detaljerne”.

Vi ses 30. marts mellem kl. 17.00-19.30!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *