I en kommentar tager professor Kristian Kreiner fra CBS og Center for ledelse i byggeriet fat på noget af det, som vi hos REKOMMANDERET er med til at tilføre byggeriets virksomheder. En skarp kommentar, der bør læses:
Mange arkitektfirmaer holder sig fra at arbejde strategisk med branding. Man vil hellere tegne huse end at bruge tid på den slags pr-tiltag, der smager af new bizz og reklame. Og det gode brand kommer forresten af sig selv, når bare man gør sit bedste og skaber noget god arkitektur.
Nødvendigt at være kendt
En ny undersøgelse, som vi har gennemført på Center for ledelse i byggeriet, viser imidlertid, at arkitektfirmaer bør interessere sig for, om de er kendte i omgivelserne – og om de er kendte for noget godt. Kald det branding eller noget andet: vigtigt er det under alle omstændigheder.
Ifølge undersøgelsen spiller omdømmet nemlig en afgørende rolle, når bygherrer skal prækvalificere arkitektfirmaer. Tendensen er simpel: De ukendte arkitektfirmaer vælges fra ved prækvalificering. Kun når man er kendt, har man chancen for at blive udvalgt til konkurrencen.
Hvis man forestiller sig at blive kendt ved at deltage og vinde arkitektkonkurrencer, står man i en catch-22 situation: Man får slet ikke lov til at være med, hvis man ikke er kendt på forhånd. Arkitektfirmaer må derfor nødvendigvis søge at blive kendte og få et godt omdømme på en anden måde, så de er det, allerede før kampen om at blive prækvalificeret starter.
Tegn noget ingen har bedt om
Det oplagte spørgsmål er nu, hvordan arkitektfirmaer gør sig synlige, så de er kendte, når prækvalificering starter. Det giver historien faktisk et konkret bud på. Med inspiration i den observation, at nogle arkitekter er blevet særdeles kendte, uden at have bygget ret meget, kunne man få den kætterske tanke, at arkitekter slet ikke behøver bygherrerne og deres penge for at skabe sig et godt omdømme.
Som logisk konsekvens kunne man overveje at tegne huse og lave andre arkitektoniske forslag, som ingen har bedt om! Man kunne gøre det, fordi man syntes, at nogen eller noget havde brug for eller fortjente det. I næste omgang kunne det tænkes, at bygherrer og andre kapitalstærke aktører kunne finde inspiration i sådanne forslag og udvikle et ønske om at realisere dem, nu da man ser, hvad man kan få, og hvad der er muligt.
På den måde vender man tingene på hovedet. Arkitekterne skaber sig et renomme; men de skaber også ideer og præferencer i samfundet, som i sidste ende måske skaber efterspørgsel efter byggeri og deres kompetencer.
VALBY GASSILO som eksempel
Dette er ingen ny tanke. Flere tegnestuer har forsøgt sig med en sådan strategi om at tilbyde ”verden” arkitektoniske løsninger, som ingen har bedt om. I undersøgelsen har vi benyttet JJW ARKITEKTERS forslag til indretning af Valby gassilo som eksempel på et arkitekturprojekt, der er startet ”ud i det blå”. Det konkrete forslag har påvist en mulighed for meningsfuldt og nyttigt at bevare siloen, der kunne blive til både attraktive boliger og vartegn for København eller industrihistorisk landmærke. Uanset om ideen nogensinde bliver realiseret, har JJW ARKITEKTER fået den omtale og opmærksomhed, som ville bringe enhver tegnestue ud af anonymiteten.
Det er klart, at der er grænser for en sådan strategi. Den mest oplagte grænse er, at arkitekter på denne måde arbejder gratis. Der er ingen garanti for, at det fører til en opgave og et senere honorar. Hvis ideerne er tilstrækkeligt gode, kan man håbe på det – og håbe på, at det øger sandsynligheden for at blive prækvalificeret i fremtidige konkurrencer. Men som alle ved, er der heller ingen garanti for, at deltagelse i konkurrencer fører til opgaver senere. Tværtimod er sandsynligheden meget stor for, at man også der kommer til at arbejde gratis. Dette fundamentale problem løser den her skitserede ide naturligvis ikke.
Man skal gøre et eller andet
Der findes sikkert andre, og måske mere umiddelbare og bedre måder at gøre sig kendt i en bredere offentlighed. Konklusionen er ikke, at man nødvendigvis skal lave projektforslag, som ingen har spurgt om, selvom det forekommer at være et godt bud. Den egentlige konklusion på undersøgelsen er snarere, at man skal gøre et eller andet!